ORD

Her går sproglige finurligheder og data gå hånd-i-hånd

De gode historier og de stærke fortællinger er altid omdrejningspunktet for arbejdet, når CroneOne arbejder med kommunikation.
Jeg tager udgangspunkt i jeres passion, og det der driver jer. Det danner grobund for den troværdige fortælling, der skal være grundlaget for jeres udtryk – uanset om vi taler copywriting, pressearbejde eller markedsføring.

AI er kommet for at blive – og er helt sikkert en spændende inspirationskilde, men hos CroneOne sørger jeg for at give jeres kommunikation og markedsføring det menneskelige touch, så det er ægte, ærligt og nærværende, ligesom jeg elsker at dykke ned i data, der kan understøtte arbejdet.

Vores samarbejde bygger altid på en god og ærlig relation, så lad os tage en snak og se, om jeg kan hjælpe med:

Kommunikation
Journalistik
Presse & PR
Markedsføring

Jeg ser frem til at høre fra jer på martin@crone.one eller tlf. (+45) 24 25 71 72.

Kommunikation
Skal hjemmesiden have nye tekster, savner nyhedsbrevet lidt ekstra kærlighed, eller skal der skabes en kommunikationsplan på baggrund af viden, data og analyse.
Med baggrund i flere års erfaring er jeg klar til hjælpe med større og mindre kommunikationsopgaver, så I får budskaberne udover rampen til den rigtige målgruppe.

Journalistik
Jeg kan hjælpe med research og interviews, ligesom jeg også er klar til at kaste mig over journalistiske opgaver, hvis der er et midlertidigt hul på redaktionen eller kontoret.
Selv om jeg er steget af nyhedsstrømmen efter en årrække som nyhedsjournalist, så har jeg stadig fingeren på pulsen, når det gælder journalistikken.

Presse & PR
Lokalt, regionalt eller nationalt? Når vi i fællesskab har identificeret jeres gode historier og særlige fortællinger, så er jeg klar til at give dem liv gennem pressemeddelelser og pitches.
Med et godt indblik og netværk i det danske medielandskab udvikler jeg en presse- og pr-strategi, der blandt andet kan omfatte aviser, ugeblade, magasiner samt tv og radio.

Markedsføring
Hos CroneOne tager arbejdet med markedsføring så vidt muligt altid udgangspunkt i data og analyse. På den måde sørger jeg for, at I får mest muligt ud af jeres markedsføringsbudget.
Jeg kan hjælpe med at skabe en markedsføringsstrategi, der tager udgangspunkt i jeres styrker. Er strategien allerede på plads, er jeg også klar til at hjælpe med eksekveringen, så den rammer målgruppen lige i solar plexus med annoncer, SoMe osv.

Alene kan vi noget…
… sammen kan vi meget.
Derfor har jeg allieret mig med en stribe behagelige og dygtige folk, der kan hjælpe med at løse opgaver, som rækker ud over mine kompetencer.
CroneOne tager selvfølgelig stadig ansvar for opgaven eller projektet, men jeg samarbejder med alt fra grafikere, fotografer og webudviklere, der kan hjælpe os med at nå i mål.

Jeg ser frem til at høre fra jer på martin@crone.one eller tlf. (+45) 24 25 71 72.